- om udlændingepolitik

Jeg har altid haft det sådan, at det netop er på udlændingepolitikken, det er sværest at være politiker.

Jeg bliver gang på gang ramt af et sortsyn på grund af den kurs Danmark har lagt på området og de intolerante og fremmedfjendske holdninger, jeg ofte møder ude i debatten.

Udlændingepolitikken er i høj grad et område, hvor jeg gang på gang går på kompromis mellem mine grundholdninger og erkendelsen af, at det også er nødvendigt at være pragmatisk.

• Danmark kan ikke åbne sine grænser og tage imod alverdens flygtninge – det er derfor nødvendigt med en restriktiv asylpolitik
• Asylpolitik må være et fælles emne for medlemslandene i EU
• Indvandrere, der vil bo i Danmark skal være parate til at lade sin integrere, de skal lære sproget og have viden om dansk kultur, de skal uddanne sig og stå til rådighed for arbejdsmarkedet
• Demokrati, tolerance, pligter, ansvar og rettigheder er grundlæggende værdier i det danske samfund
• Tvangsægteskaber og omskæringer kan aldrig accepteres i Danmark
• 24 års reglen er en nødvendig regel, selv om den langt fra er fuldkommen, og selv om den har utilsigtede virkninger
• En stramning af 24 års reglen er uacceptabel
• Afviste asylansøgere, som ikke kan sendes hjem skal have lov til at arbejde og bo uden for asylcenteret, indtil de kan sendes hjem

Jeg mener pointsystemet er et eksempel på en uhyrlig tankegang. Et af verdens rigeste samfund vil nu rubricere sine borgere efter nytteværdi, og vi ser fuldstændig bort fra, at det må være en grundlovssikret ret som statsborger i Danmark at få sin elskede / ægtefælle med ind i sit hjemland.

S og SF’s forslag om, at en uddannelse som murer eller tømrer er lige så meget værd som en uddannelse som professor, er et skridt i den rigtige retning.

DF må ikke sætte dagsorden på udlændingeområdet.
DF får aldrig stramninger nok, og de står for en fremmedfjendsk og intolerant politik.