
Viden er Danmarks eneste råstof, og derfor skal studerende have de bedste betingelser for at uddanne sig.
Er du mellem 18 – 20 år, er din SU allerede i dag reguleret efter dine forældres indkomst, og det er først, når du er fyldt 21 år, at du kan få SU som udeboende.
Jeg mener ikke, det er rimeligt at forringe SU’en yderligere for de studerende.
Yderligere forringelser af SU’en øger risikoen for frafald på ungdoms-uddannelserne.
Der er behov for at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse.
Unge skal motiveres til at gennemføre en videregående uddannelse hurtigere end i dag - og dermed bidrage til, at der er tilstrækkeligt med arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked.
Unge fra familier med lav indkomst vil miste omkring 32.000 kr. om året, hvis regeringen gennemfører sit SU-forslag.
Det er uacceptabelt og sølle, at regeringen vil finansiere flere timer i folkeskolen ved at fjerne SU til hjemmeboende unge.
Det er ok at drøfte diverse bonusordninger, hvis de kan være med til, at flere unge gennemfører en uddannelse, men jeg tror ikke på, at det er en god idé at afskaffe muligheden for et ekstra år med SU.
Det 6. år med SU giver sikkerhed for, at unge, der rammes af sygdom eller andre sociale begivenheder, kan gennemføre deres uddannelse.