- om ghettoer

Lad os først og fremmest gøre op med begrebet ghetto og i stedet bruge udtrykket udsatte bydele.

Vi skal have ny tryghed i udsatte boligområder.

Vi kan ikke i Danmark have boligområder, hvor politiet ikke tør komme, hvor beboerne ikke tør færdes, hvor der er høj grad af kriminalitet, og hvor unge med stærk asocial adfærd sætter dagsordenen.

Mange danske udsatte boligområder er blevet forsømt de seneste 9 år og lovløsheden råder. Regeringen har udgivet en masse fine papirer, men handling har vi måttet kigge langt efter. Sådan er det igen, hvor regeringen lover nye planer og luftige idéer om nedrivning af boligblokke. Imens må beboerne stadig leve i utryghed og angst for at gå på gaden om aftenen.

Andelen af beboerne i de udsatte boligområder, der er indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, er fra 2003 til 2008 steget fra 49,6 pct. til 53,6 pct., hvilket er stik imod intentionerne, og der gør stor skade på integrationen. Det er årsagen til, at vi i dag er nødt til at tage fat med en langt mere ambitiøs og gennemgribende indsats.

I de udsatte boligområder hersker der særlige tilstande, som kræver særlige metoder. Der er kort sagt brug for en ny politik på området. Der er brug for nye ideer. Men først og fremmest er der brug for, at ideer bliver omsat til reel handling. S og SF foreslår et bredt forlig om ghettopolitikken i Danmark. En politik med få men enkle midler der prioriteres højt. Det gøres ikke uden nye investeringer og nye bevillinger til politiet.

Jeg foreslår en ny politik for udsatte boligområder, der består af 3 faser:

1. En fast hånd skal skabe tryghed i ghettoområderne. Nu!

2. Beboersammensætningen skal ændres

3. Investeringer i boliger og i mennesker